Jeg er født i 1960. Min far var tandlæge og han gav mig kærligheden til tænderne. Derfor valgte jeg også at blive tandlæge og blev færdig  i 1985. I starten elskede jeg mit arbejde. Jeg elskede at snakke med patienterne og jeg elskede at afhjælpe deres tandsygdomme.

Men faktisk gik der ikke så lang tid, før jeg begyndte at undre mig. Virkeligheden var ikke helt, som jeg havde lært på Tandlægehøjskolen. Mennesker fik huller på ulogiske steder, dvs. ikke nødvendigvis de sværeste steder at børste. Nogen havde kun haft huller i overmund eller undermund. Andre havde kun haft i højre eller venstre side og jeg så endda sygdom i en enkelt tand, mens nabotanden var fuldstændig sund.

Jeg oplevede også at nogen, der ikke spiste søde sager, kunne få masser af huller, mens andre med stort sukkerforbrug kunne gå helt fri.

Dét undrede mig!

Helt galt gik det, da jeg 10 år senere selv fik to nye huller. Hvordan kunne det lade sig gøre, når jeg ikke havde ændret tandbørstevaner eller var begyndt at spise mere sukker?


I dét øjeblik vidst jeg, at jeg var nødt til at finde nye regler, der kunne forklare, hvad virkeligheden viste mig. Det blev en rejse ind i et helt nyt univers – et univers som jeg brænder for at dele med andre.

For helt ærligt, jeg tjente en masse penge som tandlæge, men det stoppede med at give mening udelukkende at symptombehandle. Jeg er vild med at have fokus på årsager, for når vi kender ’hvorfor’, har vi mulighed for at tage nogle klogere valg og derved holde vores tænder sunde.

I dag ved jeg, at en tand der ’snakker’, er en forbandet god mulighed for at opgradere sig selv.

Sygdomme er udviklingsmuligheder og ikke blot en staf for at være for glad for søde sager eller være for doven med tandtråden. 


Og jeg elsker det!


Er du klar til at opgradere dig selv?