Telefon session:
En session foregår på den måde, at du kontakter mig via mail (info@dortebredgaard.dk) eller telefon (20872220) og forhører dig om, du kan få en tid. Vær sød ikke at skrive til mig via facebook/messenger.
Aftaler vi en tid, sender du mig fotos af tænderne inden via mail. Du tager gode, skarpe billeder med mobilen af den/de pågældende tand/tænder, kindtænder med åben mund, så jeg kan se tyggefladerne. Desuden vil jeg også gerne have billeder af fortænderne. Kan du skaffe røntgen fra tandlægen er det også en hjælp. Det kan være meget relevant eller mindre relevant. Efter den nye persondatabeskyttelseslov, er tandlægerne ofte uvillige til at udlevere billederne – i hvert fald via mail. De tilbyder måske at printe dem ud, hvilket giver en langt dårligere kvalitet. Så prøv om du kan overtale din tandlæge til at denne beskyttelsesregel ikke bør være en beskyttelse imod dig! Alternativt kan du tage en usb-nøgle med til tandlægen og bede om at få billederne overført til denne enhed.
På den aftalte tid ringer du mig op. Jeg bruger herefter min faglige viden til at vurdere tanden/tænder og min intuition. Jeg har opdaget, at der er en følelse bag enhver tandsygdom og via mit pendul, finder jeg frem til den eksakte følelse, vi skal kigge på. Vi arbejder dybt med tingene for at du kan få en forståelse af, hvor du skal skabe nogle forandringer. Undertiden er det fysiske forandringer, der skal til. Andre gange er det blot en mindre justering i din egen tilgang til tingene.
Jeg ved aldrig på forhånd, hvor længe sådan en session varer. Da vi arbejder i den intuitive energi, er intet givet på forhånd. Du betaler for den brugte tid. Dvs. tager det 20 minutter, er det dét, du betaler for. Tager det 1½ time er prisen selvfølgelig derefter. Jeg har altid sat god tid af, da min intuition ikke arbejder optimalt under tidspres.
Pris: 1500,- kr. i timen.
Telefonsessionen afregnes umiddelbart efter samtalens afslutning via mobilpay eller bankoverførsel.